23948sdkhjf

Varehus går mod strømmen: Indfører "slow-kasse" i effektivitetens tidsalder

I en tid, hvor effektivitet og automatisering fylder mere og mere i dagligvarehandlen, har en af landets stor brugsforeninger valgt at gå  stik imod strømmen med etableringen af en rigtig "slow"-kasse.  

Det er kasse tre i Kvickly Ry, som er blevet til en såkaldt Tryg-kasse med fokus på nærvær og tryghed.

Konceptet har fået navn efter ejeren, Brugsforeningen Tryg, og ideen er ifølge en pressemeddelelse fra brugsforeningen at "introducere et nyt kassekoncept, som skal tilbyde en mere personlig og rolig indkøbsoplevelse" med god tid til snak.

Det er muligvis det første af sin slags i Danmark, vurderer foreningen.

Tryg-kassen vil være bemandet af frivillige fra Trygs Venner og holde åbent mandag til fredag kl. 10.00–15.00 som et alternativ til digitale løsninger og for at imødekomme kunder, som sætter pris på nærvær og tryghed frem for hastighed.

- Med Tryg-kassen ønsker vi at understrege, at indkøb ikke bare skal være effektivt – det må også gerne være rart. Nogle har brug for at handle hurtigt, andre ønsker en mere rolig rytme. Her skaber vi et valg, siger Carsten Bank-Mikkelsen, formand for Brugsforeningen Tryg.

- Vi tror på, at der stadig er værdi i den personlige samtale – og at en indkøbstur også kan være noget, man glæder sig til, siger han.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101